Opdateret 1. november 2021
Western Union Company, vores datterselskaber og associerede selskaber (“Western Union” eller “vi” eller “os“) passer på dine personlige oplysninger og forpligter os til at behandle dem i overensstemmelse med god databehandlingsskik og gældende databeskyttelseslove med henblik på at levere en bedre service til dig. Du kan se en liste over lokale Western Union-enheder i afsnittet “WESTERN UNIONS JURIDISKE ENHEDER” i denne globale erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.
Hos Western Union er vi forpligtet til at hjælpe vores kunder med at flytte deres penge for at få gode ting til at ske. Denne forpligtelse over for vores kunder omfatter at behandle deres personlige oplysninger korrekt.
Formålet med denne globale erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger er at forklare, hvordan vi indsamler, bruger, beskytter og deler dine personlige oplysninger, når du anvender vores tjenester online gennem vores websted, i detailhandler eller gennem vores mobilapps, såvel som at informere dig om dine valgmuligheder i forhold til, hvordan dine oplysninger indsamles og anvendes.
Når du bruger vores tjenester til overførsel af penge eller andre betalingstjenester, opretholder eller vedligeholder en bankkonto hos os, kontakter os, tilgår vores websted eller deltager i vores loyalitetsprogrammer (samlet “Tjenesterne“), indhenter vi personlige oplysninger om dig og anvender dem muligvis sammen med andre oplysninger, som vi har indsamlet eller genereret i forbindelse med vores samarbejde med dig. Vi indsamler forskellige typer personlige oplysninger om dig, som kan omfatte:
Western Union indsamler dine personlige oplysninger på flere måder:
Vi er forpligtet til at beskytte dine personlige oplysninger. Vi anvender organisatoriske, tekniske og administrative sikkerhedsforanstaltninger, der er i overensstemmelse med gældende statslige love og bestemmelser, for at beskytte dine personlige oplysninger. Vi bestræber os også på at begrænse adgangen til de personlige oplysninger, vi behandler, så det kun er vores medarbejdere, agenter og repræsentanter, der har adgang til dem efter forretningsbehov. På trods af vores indsats kan tredjeparter dog muligvis opfange eller få adgang til dine personlige oplysninger på ulovlig vis.
Vi bruger internetteknologier som cookies, tags og webbeacons på vores websteder, i mobilapps, eller når du besøger et tredjepartswebsted, hvor vi leverer onlinetjenester til en række formål, herunder, men ikke begrænset til, dem der er angivet i afsnittet “SÅDAN BRUGER WESTERN UNION DE INDSAMLEDE PERSONLIGE OPLYSNINGER”.
Du kan få flere oplysninger om, hvordan vi bruger cookies, ved at klikke på linket “Oplysninger om cookies” nederst på den relevante Western Union-webside. I visse områder har vi implementeret muligheden for, at brugere kan administrere cookies på vores websteder. Hvis det er tilgængeligt, læser eller skriver vi kun cookies på baggrund af dit præferenceniveau.
Vi kan bruge tredjeparter til at levere tilpassede annoncer til dig, mens du browser på internettet. Du kan generelt fravælge at modtage tilpassede annoncer fra disse tredjepartsannoncører og andre annoncenetværker, som er medlemmer af Network Advertising Initiative (NAI), eller som følger Digital Advertising Alliances (DAA’s) selvregulerende principper for online adfærdsannoncering ved at besøge frameldingssiderne på NAIs og DAAs websteder.
Undlad at spore (DNT, Do Not Track) er en valgfri browserindstilling, der giver dig mulighed for at give udtryk for dine præferencer med hensyn til sporing fra annoncører og andre tredjeparter. Vi reagerer ikke på DNT-signaler.
Vi anvender de personlige oplysninger, vi indsamler, til følgende kommercielle formål. Hvis du undlader at angive nogle af dine personlige oplysninger, kan det påvirke vores mulighed for at stille vores Tjenester til rådighed for dig:
Vi kan bruge dine personlige oplysninger som forklaret andetsteds i denne erklæring for hvert af følgende retsgrundlag:
Med forbehold for dine præferencer giver vi dig besked om tilbud, kampagner og opdateringer vedrørende vores produkter og Tjenester. Dette kan omfatte tilbud via e-mail, telefon, post, SMS, sociale medier og andre kommunikationskanaler eller digitale kanaler.
Du kan til enhver tid fravælge at modtage markedsføringsmeddelelser. Hvis du ikke ønsker at modtage markedsføringsrelateret kommunikation fra os, kan du framelde dig ved at følge instruktionerne i den relevante elektroniske kommunikation eller ved at kontakte os som beskrevet i afsnittet “KONTAKT OS”.
Bemærk, at hvis du fravælger at modtage markedsføringsrelateret kommunikation fra os, kan vi stadig sende dig vigtige meddelelser angående service, administration eller transaktioner.
Vi retter ikke vores Tjenester eller produkter mod børn under 18 år. Vi indsamler eller bevarer ikke forsætligt oplysninger i vores detailhandler, på vores websted eller mobilapps fra personer under 18 år.
Der er muligvis linket til eller fra vores websteder fra tredjepartswebsteder. Vi har ikke gennemgået, har ikke kontrol over og er ikke ansvarlig for indholdet eller praksisser vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger, der anvendes af websteder, der linkes til eller fra vores websteder. Vi påtager os intet ansvar for nogen af disse websteder, deres indhold eller deres politik for beskyttelse af privatlivets fred. Vi anbefaler ikke tredjepartswebsteder eller giver nogen garantier om nogen oplysninger, software eller andre produkter eller materialer, du kan finde der, eller eventuelle resultater, der kan opnås ved at bruge dem.
Vi kan videregive relevante personlige oplysninger i forbindelse med et af de formål, der er anført i denne erklæring, herunder, men ikke begrænset til, dit navn, kontaktoplysninger, nationale id-nummer og/eller anden relateret dokumentation, kunde-id-nummer, adresse, transaktionsdetaljer og -mønstre og bankkontooplysninger til følgende typer organisationer eller parter:
Vi kan videregive personlige oplysninger i vores besiddelse i forbindelse med salg eller overdragelse af hele eller en del af vores virksomhed. Vi kan ligeledes videregive dine personlige oplysninger globalt, som påkrævet eller tilladt i henhold til gældende love og bestemmelser, til tilsyns- og finansmyndigheder, kreditoplysningsbureauer, retshåndhævende myndigheder, domstole, regeringer eller offentlige myndigheder med henblik på at opfylde compliance og lovmæssige forpligtelser eller for at hævde eller forsvare Western Unions eller andres rettigheder og interesser.
Vi overfører dine personlige oplysninger til parter i lande uden for det land, de blev indsamlet i, herunder, men ikke begrænset til, USA, som det er tilladt eller kræves i henhold til gældende lovgivning, tilsynsmyndigheder, politi og offentlige myndigheder. Hertil kommer, at når du sender eller modtager penge til eller fra et andet land, skal vi også dele nogle af dine personlige oplysninger med dette land som påkrævet eller tilladt ved lov. Vi overfører visse personlige oplysninger om dig til vores datacentre i USA eller i et område, som påkrævet ifølge lokal lovgivning, og behandler dem for at opfylde vores overholdelses- og lovmæssige forpligtelser, der gælder for vores tjenester. Vi opbevarer også visse personlige oplysninger, som vi indsamler ud fra dine markedsføringsvalg, i vores amerikanske datacenter. Ved at bruge Tjenesterne accepterer du, at sådanne overførsler af oplysninger uden for dit bopælsland kan finde sted.
Personlige oplysninger overført til lande uden for EØS, Storbritannien og Schweiz, som Europa-Kommissionen ikke mener yder tilstrækkelig beskyttelse, vil blive beskyttet af passende Standard kontraktbestemmelser eller andre EU-godkendte mekanismer, som krævet ved lov.
Dine personlige oplysninger opbevares i overensstemmelse med lovregulerede perioder omfattet af forordninger for økonomiske transaktioner og konti, herunder bestemmelser om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og andre love, der gælder for os. Ellers opbevarer vi kun dine oplysninger, hvis det er nødvendigt til de specifikke formål, som de blev indsamlet til, eller indtil vi finder svar på eventuelle spørgsmål, du måtte have stillet. Vi tilslutter os principperne for dataminimering og bestræber os på ikke at opbevare oplysninger længere end højst nødvendigt til det eller de formål, som de er blevet indsamlet til.
Du har ret til at vide, om vi behandler dine personlige oplysninger, og til at bede os om en gratis kopi af disse oplysninger. Du har ret til at anmode om en struktureret og maskinlæsbar kopi af visse oplysninger, du har givet os. Hvis anmodningen er åbenbart grundløst eller overdreven kan vi opkræve et rimeligt gebyr for at stille oplysningerne til rådighed eller afvise at efterkomme anmodningen. Hvis du bruger vores Tjenester online eller via mobilapp, kan du når som helst logge på din konto for at få adgang til dine kontoudtog, transaktionsoplysninger og visse personlige oplysninger.
Du har ret til at forhindre os i at sende dig markedsføringsmeddelelser. Du har ret til at bede os om at rette oplysninger om dig, der er ufuldstændige, urigtige eller forældede. Du har ret til at bede os om at slette visse oplysninger om dig, til at begrænse bestemte anvendelser af oplysninger om dig og også til at gøre indsigelse mod bestemte anvendelser af dem. I det omfang vi behandler personlige oplysninger baseret på dit samtykke, kan du trække dit samtykke tilbage i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hvis du er registreret bruger på westernunion.com som digital pengeoverførselkunde, kan du også besøge westernunion.com og redigere dine profilindstillinger for at ændre dine præferencer i forhold til marketingkommunikation og tredjepartsdeling af data. Du har også ret til at indgive en klage til en relevant databeskyttelsesansvarlig eller en tilsynsmyndighed om vores behandling af personlige oplysninger. Når vi modtager en anmodning, kan vi bede dig om yderligere oplysninger for at bekræfte din identitet og som en sikkerhedsforanstaltning for at beskytte dine personlige oplysninger. I nogle situationer kan vi nægte at afvise at efterkomme anmodningen eller begrænse dine rettigheder i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hvis du vil udøve disse rettigheder, kan du besøge https://wuprod.service-now.com/wu_privacy eller kontakte Western Union via afsnittet “KONTAKT OS”. Vi vil bestræbe os på at besvare din anmodning inden for 30 dage, men svartiden kan variere afhængigt af de love og bestemmelser, der gælder for din henvendelse, og vi kan under visse omstændigheder være berettiget til at forlænge denne periode. Vi vil imødekomme din anmodning i det omfang, det er påkrævet i henhold til gældende lovgivning.
Yderligere rettigheder kan også være tilgængelige i forskellige jurisdiktioner i henhold til lokal lovgivning. Disse vil være tilgængelige via ovenstående muligheder.
Hvis du ønsker at klage over, hvordan vi håndterer dine personlige oplysninger, bedes du indsende din forespørgsel på skrift. Vi vil undersøge din forespørgsel, og vi svarer dig generelt skriftligt inden for 30 dage fra modtagelsen. Du kan også kontakte os, herunder vores databeskyttelsesrådgiver, på wuprivacy@westernunion.com.
Hvis du ønsker at kontakte os via et gratisnummer eller et lokalt telefonnummer, skal du trykke på linket “Kontakt os” nederst på den relevante Western Union-webside for at finde kontaktoplysningerne for dit specifikke område.
Vi forbeholder os retten til at ændre denne globale erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger. Opdaterede erklæringer om beskyttelse af personlige oplysninger offentliggøres på dette websted, når der sker ændringer. Vi anbefaler, at du gennemlæser denne globale erklæring om personlige oplysninger, når du besøger webstedet, for at få den seneste erklæring.
Du bedes som forbruger i USA (herunder i Californien, Nevada, North Dakota, Texas og Vermont) følge dette link til Western Unions erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.
Indbyggere i Californien, se venligst Indbygger i Californien-tillægget til denne globale erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.
Indbyggere i Mexico, se venligst Indbygger i Mexico-tillægget til denne globale erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.
Indbyggere i Brasilien, se venligst Indbygger i Brasilien-tillægget til denne globale erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.
For forbrugere bosiddende i Japan gælder det, at vi uanset eventuelle andre bestemmelser i denne globale erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger behandler dit japanske personlige identifikationsnummer (“Mit nummer”) og de tilhørende dokumenter i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser som beskrevet i dette afsnit.
Vi indsamler dit “Mit nummer” og tilhørende dokumenter, der er angivet af os, kun med henblik på at bekræfte dit “Mit nummer” som påkrævet i og i overensstemmelse med den japanske lov om fremsendelse af dokumentation for udenlandske elektroniske overførsler med henblik på at sikre indenlandsk beskatning i Japan (lov nr. 110 af 1997 med senere ændringer).
Du kan finde en liste over lokale Western Union juridiske enheder her: “WESTERN UNIONS JURIDISKE ENHEDER.“
Du kan se en liste over Western Unions lokale licensudstedende enheder her: “WESTERN UNIONS LOKALE LICENSUDSTEDENDE ENHEDER“.